Grønland – 2018

I 2017 kan vi tilbyde en spændende oplevelse til Vestgrønland – Robinson River. Her får du ikke bare det mest spektakulære dyreliv men også det område på Grønland som har flest solskinstimer! Læs om årets nyhed med spændende camps i terrænet på jagt efter store grønlandske fjeldørreder. Fra 2017 kræves der licens for at fiske ved Robinson River som styres lokalt, derfor er det bestemt en god ide at kontakte NORSKER for fiskeplaner i området.

Robinson Collage

 

Robinson River – NORSKER  Base Fly Camp

Vi skal fiske en uge på Robinson River efter Havgående Fjeldørred. Turen Går til Robinson River, hvor vi krydser Kangerlussuaq Fjorden for at komme frem til elven.

Vi opholder oppe i terrænet på et fantastisk hotspot med udsigt over en af de mest fantastiske pools på elven, hvor helt store ørreder er på plads på deres vej op af elven. Du vil have chancen for at komme i kontakt med fjeldørreder på 4 – 6 kg. lige neden for campen!

Turen er lagt an på Fly Fishing Only og der vil være rig mulighed for også for de ikke så erfarne fluefiskere og få styr på teknikken og rådgivning omkring udstyr. Stedet passer også godt til at tage familien med, da man har adgang til et kæmpe naturområde med gode muligheder for at se moskusokse, havørn, polarræv, vildren, ryper og sneharer m.m.

Peter med fjeldørred

Selve telt campen er totalt old school med to-mands telte, hvor man selv medbringer liggeunderlag samt en god sovepose. Der vil være et stationært køkkentelt og det vil være en intim oplevelse med kun 4 fiskere inklusive Peter ( uge 34).  Du fisker med Peter i august, da man på denne årstid nyde landskabet med minimal forstyrrelse af myg og fluer og det er skønt! Ønsker du at opleve en ægte fjeldtur, så har du muligheden her!

Camp RobinsonSelve opgangen af Fjeldørred starter i slutningen af juni, hvor elven normalt er højere, vi kommer lidt senere inde i sæsonen, hvor der er fisk i elven og der er stadig opgang af fisk, hvilket skulle give os mulighed for at fange fjeldørreder i alle farver og størrelser på 0,8 – 3 kg. Der findes større fisk op til 6 kg. I Elven. Jeg har selv set et fanget eksemplar på 5,6 kg og fanget ørreder op til ca. 3.5 kg. Jeg har selv haft fornøjelsen af at miste fisk omkring 4,5 – 5 kg.

Grejet vi bruger her er 6/7 grej 4 delte stænger som er nemme at transportere langs elven med forskellige synkeliner. Vi har fluer som er gennemprøvede i elven, som vi sammen kan binde i campen, vi tager udstyr med til dette og Peter lover, at alle kan lave en flue/fluer som kan give fisk! Et par åndbare waders og par lette vadestøvler som man evt. også kan holde ud at gå i er ikke at foragte, men Peter har flere konkrete tips omkring gear og oppakning for deltagerene, da han har fisket området og elven igennem 20 år.

Hvis du kan lide at vandre, så er det et skønt sted, vi fisker på flere kilometer elv med en relativ høj faldhøjde, hvilket giver nogle spændende og udfordrende sektioner/fiske pladser længere opstrøms. Man kan også vandre ind i dalen og opleve naturen og elven og det storslåede dyreliv. Vi tager sammen nogle vandreturer op af elven og fisker på nogle spektakulære fiskepladser.

 

Du kan se video klip fra Robinson River her!

Du kan se fighten ved at klikke på billedet.

kimf1

Indlandsisen on the Rocks

Indlandsisen on the Rocks

 

Praktisk:
Vi flyver sammen med Air Greenland og får et lift ud til havnen med vores lokale agent, hvor vi læsser vores udstyr på den OP godkendte båd, som tager os til campen.  Peter fisker med jer og sammen kan vi koncentrere os om at få fisket elv af og finpudse teknikken såfremt det er nødvendigt. Vi er kun 4 fiskere på campen, så der er ingen stress omkring fordeling af fiskeri m.m. Vi har en overnatning på Vandrehjem  hotel med bad på værelset med morgenmad,når vi kommer tilbage til Kangerlussuaq, hvor vi sammen også skal på en udflugts tur til indlandsisen, der er inkluderet i vores rejse.

 

Pris: Ca.  14.500 kr. Inkluderer Fly Air Greenland T/R, 1 nat på hotel med morgenmad i Kangerlussuaq, transfer til Havn og sejlads T/R Robinson River, Ophold og 5 dages fiskeri i telt camp samt fiskekort. Peter er turleder og følger med fra København.

Det vil være muligt at booke sin egen tur med 3 -4 deltagere fra 1/7 til Ultimo August (ikke 34) samt eventuelt undersøge om Peter kan deltage som turleder.

Bemærk: Udflugt til Russel Gletscher er inkluderet i prisen på vores tur i uge 34 og kan arrangeres på andre uger samt overnatning vandrehjem! 

Ekstra: Alle deltagere modtager en lækker flueæske til streamer fluer fra NORSKER med et par fluer til bindesinspiration.

 

Kontakt os for mere information

 

Du kan se et par af vores fluemønstre her!

vgreen15

 

 

Peter Norsker med Fjeldørred

Peter Norsker med Fjeldørred

 

iceR