Warning: mysql_real_escape_string(): Access denied for user 'norsker'@'localhost' (using password: NO) in /home/norsker/public_html/wp-content/plugins/statpress/statpress.php on line 1191

Warning: mysql_real_escape_string(): A link to the server could not be established in /home/norsker/public_html/wp-content/plugins/statpress/statpress.php on line 1191

Warning: mysql_real_escape_string(): Access denied for user 'norsker'@'localhost' (using password: NO) in /home/norsker/public_html/wp-content/plugins/statpress/statpress.php on line 1194

Warning: mysql_real_escape_string(): A link to the server could not be established in /home/norsker/public_html/wp-content/plugins/statpress/statpress.php on line 1194

Warning: mysql_real_escape_string(): Access denied for user 'norsker'@'localhost' (using password: NO) in /home/norsker/public_html/wp-content/plugins/statpress/statpress.php on line 1197

Warning: mysql_real_escape_string(): A link to the server could not be established in /home/norsker/public_html/wp-content/plugins/statpress/statpress.php on line 1197
Kamchatka - Explorer Fisketur September 2018 | Norsker Flyfishing

Kamchatka – Explorer Fisketur September 2018

Kamchatka – Floatfishing Opala River Ekspedition

Søger du den ultimative natur og fiskeoplevelse, så tag med os til Opala River i Kamchatka i det vestlige Rusland nord for de Japanske øer. Du skal være indstillet på at krydse mere end 11 tidszoner for at nå denne smukke og vilde flod. Der er få steder tilbage på jorden, der kan betegnes som ægte vildmark. Et af dem er Kamchatka Halvøen på den russiske side af Berings Havet. Her har du gejsere, varme kilder og over 100 vulkaner og ikke mindst skønne vandløb og floder med masser af laks og ørreder. Det er den ultimative naturoplevelse med et enestående dyreliv bestående af store bjørnebestande, ulve, Sibiriske elge, sne får, zobel samt verdens største ørn Stellas havørn med et vingefang på 3 meter, som vi kan være heldige at opleve på vores tur i området.

 

Opala River er berømt for at have en bestand af store vilde regnbueørreder på op til 90 centimeter lige under en meteren. Det er i sig selv imponerende, men når man så betragter den måde disse ørreder er bygget, korte og meget kraftige med tykt haleparti, så er der dømt kraftbomber på fluestangen!

PICT0001

 

Regnbuerne mæsker sig i Laksenes rogn som der er godt af i elven. Hvert år stiger ca. 5 – 6.000 rødlaks (sockeye), 5.000.000 Pukkellaks, 60.000 Ketalaks og 30.000 sølvlaks, så der er godt med laks i elven fra omkring juni måned hvor Konge laksen kickstarter opgangen.

 

Vi har muligheder for at fange Sockeye, Keta og sølvlaks når vi fisker elven i september. Hertil er der rigtigt mange Dolly Varden og man kan være heldig at fange Sibirisk char.

 

 

Her kan du læse Peters beskrivelse fra sidste tur på Opala River.

RAFTING OPALA RIVER

Kamtchatka – Opala River

11 tidszoner og ca. 15 timers flyrejse mod øst til Petropavlovsk der hvor Stillehavet rammer det østligste Rusland, oplevede Peter Norsker et fantastisk fluefiskeri sammen med et hold danske fiskere på Opala River. For at komme videre ud til Opala River, måtte vi benytte en af de store russiske MI 8– helikoptere og efter en times flyvetur over helt fantastiske uberørte
naturområder, landede vi ved bredden af Opala River. Langs med elvens breder findes et utal af stier, som er lavet af de russiske bjørne. Kamchatka har en bjørnebestand på mange tusinde individer og overalt langs med Opala River, finder man spor fra bjørn.

 

River Rafting

Al bagage blev sammenstuvet i vandtætte poser og de russiske guider satte vores både op som vi skulle rafte ned af elven med de næste 6 døgn. Bådende var oppustelige amerikanske Sotar raft både. Vi boede i telte 2/3 stykker i hvert telt fra North Face – professionel teltkvalitet.
Herude er det afgørende at udstyret er i orden, vore guider var også i kontakt med til civilisationen via satellit telefon (Petropavlovsk) samt bevæbnet med riffel med bl.a. peber og skarpe patroner, hvis vi kom i nærkontakt med lokale bjørne.

Det russiske team bestod af to erfarne bådførere/guider, en russisk kok samt en Vores guide Oxana, der taler flydende dansk samt russisk. Hver dag pakkede vi op om morgenen og tog videre ned ad elven. Til frokost mødtes vores to både til frokost i det “grønne” og om aftenen campede vi for natten. Vi havde et stort køkkentelt med til spisning og fluebinding samt et mobilt brusebad med 15 liter varmt vand til et uforglemmeligt brusebad i vildmarken.

 Opala River

Opala River er en klar vandet elv med en dybde på 0,5 – 3 meter og kan betegnes som en mindre elv – en fluefiskers drømme elv! På den øvre del hvor vi starter er den ganske nem at vade for så at skifte i størrelse til at være en regulær lille lakseelv. Generelt er der masser af småøer og småstrømme som gør den til en ideel for vadefiskeri.

Vi raftede dagligt ca. 10 km nedstrøms Opala som er ca. 100 km lang. Området langs med elven varierede fra store åbne græs sletter til birkeskov med store mængder af bær som sammen med Opalas fem forskellige laksearter, udgør en flot spiseseddel for den lokale bjørnestamme.

Opala har sit navn efter den store sovende vulkan der under hele turens forløb stod som et mægtigt vartegn for hele området. Foruden 5 forskellige laksearter hvoraf vi fangede Keta laks og Sølvlaks, findes der også Dolly Varden – Char samt elvens stolthed, stor stationær vild regnbueørred.

kamfish1

Regnbue og bemærk fiskeren bagved med flex på!

 

Vi fisker med grej 6/7/8 som vi løbende skifter alt efter vores fiskeri ned af Opala River. Vi starter med at fiske med lidt lettere grej for så at skifte til lidt tungere længere nedstrøms hvor laks og regnbuer for mere strøm og dybde at boltre sig på! Vi skal fiske med sink tip liner og flydeline med mussefluer en spændende oplevelse, at kaste fluen næsten op på elvkanten, for at rykke den ned i hullet, hvor der kan stå en sulten ørred som hidsigt tager flue og fræser ned af elven! Husk at have min. 100 meter backing med 20 lbs regnbuerne kan i hurtigt vand trække som sommerlaks på 2 – 5 kg.

 

vuiecma

Camp langs flodbredden

Du kommer til at fange mange fisk, da vi fisker alle de gode partier af med gode bestande af fisk, men du kan ofte ikke være helt sikker på hvad der napper fluen… er det en Dolly Varden, en smuk regnbue eller laks, men man vender sig hurtigt til at kunne fornemme hvad der er på krogen og hvilke sektioner de respektive fiske foretrækker.

Fisketur i september 2018 med Peter med mange års rejseerfaring i Rusland. Tag med og oplev eventyret, det findes stadigvæk derude. Peter leverer en Traveller flueæske til alle deltagere med udvalgte fluer til turen, samt holder intro møder omkring pakning af udstyr m.m. Vi tager afsted omkring d. 10 september og rammer ind peak opgangen af Sølvlaks.

Turen kræver min. 5 deltagere for at holde budgettet på grund af transport omkostninger.

I SKRIVENDE STUND ER DER EN PLADS LEDIG TIL 2018

Vi fisker Fly Only på turen. Turen bliver arrangeret af Penguin Travel, så du er dækket af pakkerejseloven og rejsegarantifonden og har et dansk bureau med eget kontor i Rusland Turen er baseret på 5 betalende fiskere + Peter , så book dig ind i god tid, hvis du vil med.

Pris for 2018 med Peter som turleder med nedenstående er ca. 24.750 kr.

Vi forventer at holde foredrag på Islands Brygge i oktober/November/December om turen.

Fly CPH-Moskva-Petropavlovsk t/r

Prisen er inkl. helikopter på udrejsen og 4×4 transfer på hjemrejsen, al forplejning under sejlads, kok,  profesionelle guider, fiskelicenser, 2 nætter i Petropavlovsk/Paratunka med morgenmad, alle transfers ved ankomst hjemrejse.

Rejseplan:

Dag 1: Afrejse København til Moskva. Skift lufthavn, afrejse fra Vnukovo til Petropavlovsk.

Dag 2:  Ankomst Petropavlovsk. Hotel

Dag 3: Helikopter til Opala. Fiskeri.-

Dag 4-9: Sejlads og fiskeri.

Dag 10: Transfer tilbage til Petropavlovsk (  dagstur ca. 8 timer i 4×4 i bil). Hotel.

Dag 11. Afrejse.

Ekstra Visa og lommepenge og tips til guider.

Der tages forbehold for Kurstigninger og prisudvikling.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information.

Følg også vores smukke billeder fra vores fisketure på Instagram!

Vi er ikke alene!

Vi er ikke alene!