Tørflue Ekspedition Rocky Mountains Alberta Canada 2018

elkriver-1

Det er med stor fornøjelse, at jeg nu kan tilbyde en helt fantastisk tørflue tur til alle vores ørredfiskere til The Rockies! Det er en personlig drøm, for jeg skal fiske med guides som jeg allerede kender, der har fortalt mig, hvorledes dette ørredfiskeri skal opleves og hvilket program som deltagerne skal fiske! Vi taler om områder som leverer tørfluefiskeri i verdensklasse! Vi skal fiske efter den helt specielle og smukke ørred Cutthroat Trout som har sin naturlige udbredelse i The Rockies.

Vi skal fiske i starten af august, så vi skal have Terrestial/Midge og andre tørfluer klar. Vi har allerede skema over klækningerne, så fluebindere kan forberede sig med egne fluer. Lad dig inspirere og vurder om dette fiskeri ikke rammer plet for din næste fisketur og tryk på billedet af den smukke Cutthroat ørred nedenfor og se filmen!

 

Sierra Exif JPEG

På denne tur vil du opleve nogle af de smukkeste scenerier i Canadisk Rocky Mountains og vi skal fiske tørflue men også streamere m.m på dagsture med fiskeri fra båd samt vandre ind og vadefiske i vild natur efter flere forskellige ørredarter. Dette er drømmen og oplevelsen for at fange den legendariske Cutthroat Trout samt den mægtige Bull Trout på vores fluetur. Vi fisker tørflue med klasse 4 -5 stænger og holder en lidt kraftigere stang med til at fiske aggressive Bull Trouts som lurer i flere af de sektioner af elve som vi skal fiske.

Vi skal fiske flere forskellige elve og vi vil have nogle meget skarpe guides, der vil hjælpe os med de rigtige fluer og strategier til at fiske tørflue fra båd samt langs med elven. Dette er den ultimative tur til ørredfiskere som vil fiske let tørflue i noget af Canada´s smukkeste natur.

img_2659-1

Drømmer du om smukke ørreder som denne på tørflue?

Vi skal fiske nogle af de mest legendariske ørredvande for kendere af det Nordamerikanske fluefiskeri. Fiskepresset her, er betydeligt mindre end i Montana, og vi kan tilbyde en fornuftig pris for dette fiskeri. Vi skal i vores turpakke fiske 5 dage med guider på 4 forskellige elve og opleve at gå efter hele pakken af ørreder Bull, Cuttthroat, Rainbow og Brown Trout. Men det er særligt Cutthroat ørreder i en fornuftig størrelse, som du skal glæde dig til at fiske.

 

mighty-bull-1

The Mighty Bull Trout

Professionelle lokalkendte guider gør bare en kæmpe forskel på dine muligheder, for at være på de rigtige elve velforberedt, du kan godt glemme ”gør det selv”, dette er meget skarpere og hvert fiskevand bliver mødt med forskellige typer både, så glæd dig!

 

randy_dolighan-1

Randy som jeg kender fra tidligere ture i Canada

Vi starter vores tur I Calgary, hvor vi tager ned langs med legendariske Bow River som vi returnerer på tilbageturen for at fiske en ekstra dag på ”Blue Ribbon” stykke med båd, således vil du opleve 6 dages guidet fiskeri på turen.

Inden vi flyver hjem har vi en overnatning i Galgary, hvor vi holder en god middag som afsked på vores tur.

Turen inkluderer: Fly T/R Kbh. – Calgary Alberta, Transfer og adgang til bil på turen, 6 dages guidet fiskeri med lunch til udvalgte elve/sektioner, 8 dages overnatning B & B på Lodge/hotel.

Pris: 28.850,- kr.

Prisen er baseret på delt dobbeltværelse/to fiskere pr. guide. Mulighed for enkelt værelse og egen guide mod ekstra betaling.

Ekstra: Tips, lokalt fiskekort, Aftensmad – billigt i Canada og lommepenge.

Antal fiskere: 4 delt på to mand pr. guide. Inkl. Peter. – 3 ledige stænger , så bestil nu! Ring direkte på 25 39 84 04 eller benyt vores kontakt formular.

 

bull-river-1

 

cutthroat-trout-2