KONGELAKS MED NORSKER BRITISH COLOMBIA

Tag med på jagt efter de store friske kongelaks med NORSKER. 5 dages fiskeri med Guide og to ekstra fiskedage på egen hånd med Peter. Ophold på Lodge med fuld pension, dage med lokale guider på elv og i de kystnære strømme i båd.

 2024 tager vi i slut juni/start juli afsted til BC for at jagte de store kongelaks som stiger op i områdets floder. Tag med på en spændende tur med fokus på store King Salmon. Området har rekord på 99 pounds, men regn med fisk på 10 – 40 pounds når vi tager afsted.

Vi anbefaler 12 – 14 fods stænger fra 8/10 som udgangspunkt og du skal forvente at grejet bliver presset til det yderste. NORSKER tilbyder at rådgive og levere stænger, hjul og liner til dette fiskeri.

Taylor Revolt/Revolution 10/12 Laksehjul, Gel Spun backing 50 pounds, 12 – 14 fods stænger fra vores arsenal. Vi forbereder special grej og deltagere vil kunne købe dette til special pris. Vi forbereder også udvalgte fluer til fiskeriet i samarbejde med de lokale guider. 

Liner med forskellige densiteter, vi kan naturligvis også trække på vores lokale guider under fiskeriet.

Vi fisker efter kongelaks som er nystegne som laksen på billedet, det er fisk med helt utrolig power og det er ikke unormalt at denne type fisk kan knække en laksestang…..

Hvorfor vente en livstid i Norge på den store fangst, når du kan få flere hook om dagen med os?